Sådan giver I familiens pony det rigtige foder

Annonce – sponsoreret indhold.

Det rigtige foder til pony består først og fremmest af godt hø eller anden grovfoder, rent vand og fri adgang til salt. Kraftfoder og tilskud kommer først ind, når ponyens behov eller dyrlægens vurdering kalder på det. Mange børnefamilier overfodrer deres første pony af kærlighed, fordi en lille hest sjældent har brug for lige så meget, som den ser ud til at ville æde. Her får du en praktisk guide i den rækkefølge, du faktisk skal handle: forstå ponyens fordøjelse, vælg grovfoder, vurdér behovet for kraftfoder og tilskud, tilpas til alder og arbejde, og undgå de klassiske nybegynderfejl.

Sådan bygger du foder til pony op fra bunden

Heste og ponyer er flugtdyr, der er skabt til at gå og æde næsten hele døgnet i små portioner. Fordøjelsessystemet er indrettet til store mængder fibre og meget lidt koncentreret energi ad gangen. Mavesækken er relativt lille, og den producerer syre hele tiden, uanset om der er foder i den eller ej. Derfor er lange pauser uden foder og store, stivelsesrige måltider ikke gode for en pony.

Mange ponyracer stammer fra karrige områder og udnytter foderet meget effektivt. Det betyder, at en pony på frodig græs eller med rigelig kraftfoder hurtigt bliver for tyk. Overvægt er ikke bare et skønhedsspørgsmål. Hos ponyer hænger det ofte sammen med risiko for forfangenhed (hovbrandsbetændelse) og stofskifteproblemer. Det er sygdomme, du som forælder skal kende til, før ponyen flytter ind.

Når familien skal finde hestefoder og tilskud, er det en fordel at starte med disse spørgsmål i stedet for at gå efter pakken med den sødeste pony på:

• Hvor stor er ponyen, og hvordan er huld og kropsbygning lige nu?
• Hvor meget og hvilken slags grovfoder får den i dag?
• Hvor meget arbejder den, og hvem rider den (barn, voksen, begge)?
• Er der kendte problemer som forfangenhed, mavesår, kløe eller dårlig pels?

Svarene afgør, om ponyen overhovedet har brug for andet end hø, vand og salt, og hvilken type supplement der i så fald passer.

Grovfoder og kraftfoder: forskellen og rollerne

Grovfoder er hovedmåltidet

Grovfoder er hø, wrap (ensilage), halm i begrænsede mængder og græs. Det holder tarmene i gang, tygger ponyen igennem (spyt neutraliserer mavesyre), og det giver beskæftigelse. En pony, der kan gå og æde hele dagen, er som regel mere afbalanceret og mindre tilbøjelig til at udvikle uvaner som boksvandring eller træben.

Kvaliteten betyder meget. Godt hø dufter friskt, er ikke støvet, uden skimmel og uden synlige fremmedlegemer. Hvis hølet er meget grønt og rigt, kan det ligne en fordel, men for ponyer med tendens til overvægt er mindre næringstæt hø ofte et bedre valg. Få gerne hølet analyseret, hvis du køber større mængder, eller spørg din staldejer om dets oprindelse og høsttidspunkt.

Til ponyer, der har brug for fibre uden mange kalorier, eller hvor hø i perioder ikke er nok, findes der fiberprodukter som hø-cobs og roepiller-baserede produkter. Hos DeeDee Horsewear finder du fx Nordic Horse Finest Høcobs og Beet balance+ i sortimentet. Hydro Pellets bliver iblødsat og kan hjælpe med væskeindtag, men ingen af dem erstatter hø som hovedingrediens.

Kraftfoder er et supplement, ikke et krav

Kraftfoder (korn, müsli, pellets) er koncentreret energi. Mange ponyer, der går i skole eller ridelejr en gang om ugen, klarer sig fint uden. Kraftfoder bliver relevant, når grovfoderet ikke dækker energi- eller proteinbehovet, for eksempel ved hårdt arbejde, vækst, drægtighed eller hos en pony, der har svært ved at holde vægten.

Vælg i så fald et foder, der passer til ponyen frem for at følge en tilfældig anbefaling. Til ponyer, der tåler stivelse og sukker dårligt, findes der low starch-varianter, hvor andelen af stivelse er begrænset. Krafft har for eksempel Low Starch Pellets og en Low Starch Gastro Mash, og hos Nordic Horse findes der fx Gastric Zero. Er din pony forfangenhedsmistænkt eller har haft mavesår, skal valget dog træffes sammen med en dyrlæge.

Sådan fodrer du kraftfoder fornuftigt:

• Del dagsrationen op i flere små portioner i stedet for ét stort måltid.
• Giv altid grovfoder først, så mavesækken ikke er tom, når kraftfoderet kommer.
• Mål med en vægt eller et målebæger, ikke “en god skovl”.
• Følg producentens doseringsvejledning, og juster ud fra ponyens vægt og huld.

Hvornår giver tilskud mening?

Tilskud er hverken magi eller en forsikring mod alt. De kan være nyttige, men en pony med balanceret grovfoder, rent vand og salt har ofte ikke brug for en hylde fuld af dåser. Hvis du fodrer for mange forskellige produkter samtidig, risikerer du desuden at overskride anbefalede mængder af vitaminer og mineraler uden at vide det.

Tilskud giver typisk mening i disse situationer:

• Mangler i grovfoderet: Hø varierer meget i indhold af mineraler og vitaminer. En mineralblanding eller vitamintilskud kan udfylde hullerne, hvis en analyse eller dyrlægen peger på det. Pure B-Plex er et eksempel på et B-vitamintilskud.
• Pels og hove: Biotin er et af de mest kendte tilskud til hove og pels. Effekten afhænger af, hvad ponyen reelt mangler, og det tager tid, før man kan se en forskel.
• Stress og nervøsitet: Ved transport, stald- eller ejerskifte kan nogle ponyer have gavn af et beroligende produkt. Husk at stress ofte skyldes miljøet (for lidt fællesskab, for lidt bevægelse), og at det skal løses først.
• Led og bevægeapparat: Ældre ponyer eller ponyer med hårdt arbejde kan få ledtilskud, men stivhed bør altid undersøges af dyrlægen først.
• Åndedræt og fordøjelse: Støvet hø, kløe eller hoste og gentagne mavetegn skal ikke bare “dækkes” med et tilskud. Tal med dyrlægen, og brug eventuelt produkter som supplement.

E-vitamin, selen og B-vitaminer er relevante for mange heste, men også for meget kan være uhensigtsmæssigt. Forbered dig derfor på at spørge forhandleren eller en foderrådgiver, hvad produktet indeholder, og hvad det ikke skal kombineres med.

Foder efter alder og aktivitetsniveau

Føl og unge ponyer

Unge ponyer i vækst har brug for en velafbalanceret ration med tilstrækkeligt protein, mineraler og vitaminer, men de skal ikke vokse for hurtigt. Ekstra energi kan belaste leddene og skeletstrukturen. De fleste børnefamilier køber en ældre, erfaren pony, men hvis ponyen er under tre-fire år, så få fodringsplanen godkendt af en dyrlæge eller en foderrådgiver.

Voksne ponyer i let arbejde

Det er her de fleste børneponyer befinder sig: nogle ridture i ugen, lidt hoppeundervisning, måske et stævne i ny og næ. Her er hø og græs ofte rigeligt. Hvis ponyen skal have lidt ekstra, er et lille måltid fiberbaseret foder med vitaminer og mineraler en mere sikker løsning end en stor portion korn. Kontrollér huldet regelmæssigt. Du skal kunne mærke ribbenene let under huden, men ikke se dem tydeligt.

Ponyer i hårdere træning

Er ponyen med til konkurrencer, træner flere gange om ugen eller bruges af flere børn, kan energibehovet stige. Så kan et passende kraftfoder være relevant, og muskel- og proteinprodukter som Krafft Muscle Up kan i enkelte tilfælde supplere. Hæv mængden langsomt, og følg både vægt og adfærd.

Ældre ponyer

Mange ponyer lever længe, og med alderen kan tænderne slides, så de har svært ved at tygge hø. Så er iblødsatte pellets, hø-cobs eller mash et godt alternativ. Ledstivhed, tab af muskler og dårligere pels er tegn på, at fodring og helbred bør vurderes af en dyrlæge.

Typiske fejl nybegyndere laver i fodringen

1. For meget kraftfoder, for lidt hø. Mange tror, at en aktiv pony skal have meget kraftfoder, men det er sjældent nødvendigt. Start med grovfoderet.
2. Skift af foder fra den ene dag til den anden. Tarmenes bakterieflora skal vænne sig til nyt foder. Skift gradvist over en til to uger, eller følg producentens anbefaling.
3. Frisk forårsgræs uden tilvænning. Græs kan være meget rigt på sukker, især om foråret og i perioder med kolde nætter og solskin. Slip ponyen ud i korte perioder først, og overvej en græsmuffe eller en mager indhegning efter aftale med staldejer eller dyrlæge.
4. Godbidder uden overblik. Børn elsker at give godbidder, og det er sødt, men det tæller med i den samlede ration. Aftal en fast mængde per dag, og vælg for eksempel små æbleguffer eller hø-baserede godbidder i stedet for sukkerklumper. Husk at gulerødder og æbler også indeholder sukker.
5. Fodring efter øjemål. Spande og skovle varierer. Vej foderet, i hvert fald de første uger, så du kender mængderne.
6. For mange tilskud på én gang. Giver du flere produkter, kan nogle stoffer overlappe. Lav en liste, og tjek indholdsdeklarationerne.
7. Glemt vand og salt. Ponyen skal altid have adgang til frisk, rent vand og salt (slikkesten eller løst salt). Om vinteren drikker mange for lidt, hvis vandet er iskoldt.
8. Ingen opfølgning. Vægt, hovkvalitet, pels og humør ændrer sig. Vurder foderplanen mindst et par gange om året og efter større forandringer.

Sådan kommer familien i gang: en enkel fodringsrutine

Her er en praktisk fremgangsmåde, du kan følge, når ponyen er flyttet ind eller snart gør det:

1. Spørg den tidligere ejer eller staldejer, hvad ponyen får i dag, og hvorfor. Skriv mængder og tidspunkter ned.
2. Behold fodringen de første dage. En ny stald er stressende nok. Foderændringer kan vente.
3. Vurdér huld og vægt. Brug en hestevægt eller målebånd, og tag fotos, så I kan følge udviklingen.
4. Aftal en fast plan for hø. Hvis ponyen ikke går på græs døgnet rundt, så sørg for, at der er hø til rådighed størstedelen af døgnet. Små hønet kan hjælpe med at forlænge æsetiden.
5. Tilføj kun det, der er brug for. Har ponyen brug for et mineraltilskud eller et fiberfoder, så vælg ét produkt ad gangen og vurder effekten.
6. Lav en fodringstavle til stalden, så alle i familien ved, hvad der gælder. Det er en god måde at lære børn ansvar på.
7. Kontakt dyrlæge eller foderrådgiver ved tegn som pludselig vægtændring, varme hove, tøven ved gang, gentagen kolik, hoste eller kløe.

Dyrlægen kender ponyens sygehistorie og kan sige, om nogle foderstoffer skal undgås. Hos foderproducenterne findes ofte rådgivning, men husk at forholde dig kritisk, så du ikke køber mere end nødvendigt. Fødevarestyrelsen har generelle regler for foder til dyr, og producenterne skal følge dem. Du kan derfor trygt læse indholdsdeklarationen og stille spørgsmål til den.

Lær børnene at fodre med omtanke

Fodring er et af de bedste steder at inddrage børn, fordi det giver rutine og ansvar. Lad dem hjælpe med at veje hø, tjekke vandet og notere, hvordan ponyen ser ud. Fortæl dem, hvorfor godbidder skal gives i små mængder, og at man aldrig fodrer fremmede heste. Lad dem også lægge mærke til tegn på, at noget er galt: ponyen æder ikke op, står med hovedet nede, ser anspændt ud eller ligger og vælter sig. Det er en tryg tilgang, fordi børnene lærer at handle ved at sige det til en voksen i stedet for at gætte.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget hø skal en pony have om dagen?

Det afhænger af ponyens størrelse, vægt, aktivitetsniveau og om den går på græs. Som udgangspunkt skal en pony have adgang til grovfoder det meste af døgnet, men overvægtige ponyer kan have brug for en begrænset mængde fordelt over mange små måltider. Få en dyrlæge eller foderrådgiver til at hjælpe med at beregne mængden for netop jeres pony.

Skal en børnepony have kraftfoder?

Ikke nødvendigvis. Mange ponyer i let arbejde klarer sig med hø, græs, vand og salt, eventuelt suppleret med et mineralprodukt. Kraftfoder bliver først relevant, hvis ponyen taber sig, arbejder hårdt eller har et særligt behov. Vælg i så fald et foder med lavt indhold af stivelse og sukker, hvis ponyen er følsom.

Hvordan skifter jeg foder uden at give ponyen mavepine?

Skift gradvist. Bland lidt af det nye foder i det gamle, og øg andelen over en til to uger. Skift ikke flere ting på én gang, og hold øje med afføring, appetit og adfærd undervejs.

Er godbidder en dårlig idé til ponyer?

Nej, men de skal tælle med i dagsrationen. Vælg små, simple godbidder, og aftal en fast mængde med børnene. Ponyer med forfangenhed, overvægt eller stofskifteproblemer bør kun have godbidder efter aftale med dyrlægen.